Frugtøen Fejø
Fejø har 600 indbyggere, og er med 16 km², og en kystlinie på over 30 km, den største af de tre beboede øer i Smålandshavet. Det er en fredelig ø uden stress og jag. Landskabet er let bakket moræneland med lave kyster. Den frugtbare, lerede jord dyrkes intensivt.
Det er ikke kun størrelsen, der adskiller Fejø fra naboøerne Femø og Askø. Den korte sejltid og de hyppige afgange betyder, at såvel turister som fastboende ikke anser færgeturen for et problem, men tværtimod som en kærkommen mulighed for at strække benene, geare lidt ned, og lade stressen blive på fastlandet. Jo, vi ved godt at Lolland også er en ø, men alligevel.
Øboerne er venlige, hjælpsomme og imødekommende. Fra gammel tid er der tradition for at hilse på dem man møder på sin vej, også fremmede. Vi bliver ekstra glade hvis du hilser igen, og således er med til at bevare hilsetraditionen.
Landsbyerne
Fejø har to landsbybebyggelser, Østerby og Vesterby. Begge er præget af idylliske, gamle huse, mange med stråtag. Midt på øen, mellem landsbyerne, er plejehjemmet med lægehus samt skolen med ø-museet, der drives af frivillige.
Havnene
Hver by har sin havn. I Vesterby er færgehavnen, og i Østerby den hyggelige lystbådehavn Dybvig med det gamle bådebyggeri, hvor man blandt andet byggede de berømte Fejø-drivkvaser. Der bygges stadig, af Mortensen-dynastiets fjerde generation, blandt andet for Nationalmuseet.
Skalø
Med en smal dæmning er Skalø på godt 100 hektar forbundet til Fejø. Skalø har sin egen lille, private havn. Det smukke landskab varierer med høje lerklinter og flade strandenge. Øen har tillige et rigt fugleliv, og særligt i det vadehavsagtige område ved dæmningen er der gode muligheder for at iagttage bl.a. klyder, strandskader, fiskehejrer, viber, terner, gravænder, forskellige mågearter samt utallige svaner.
Indkøb
På øen er der købmand med post, mekaniker, frisør, kro, hotel, café, restaurant samt mange spændende små boder i vejkanten, der tilbyder frugt, grønt, marmelade osv.
Kirken
Helt nede ved strandkanten ligger Fejø Kirke, en af Danmarks ældste ø-kirker. Kirken er bygget sidst i 1200-tallet og tjente oprindeligt også som kirke for de omkringliggende øer.
En aktiv ø
Fejø er en meget aktiv ø, bla. afholdes et stort, festligt Pinsekarneval med optog fra havn til havn. I slutningen af juli samles drivkvaser og andre både fra nær og fjern til en hyggelig dyst i farvandet ud for Dybvig. I starten af september sejler pæreskuderne til Nyhavn, lastet med Frisk Fejø Frugt.
Et rigt foreningsliv er samlet under Fejøforeningen. Fejø Møllelaug står for den omfattende restaurering af den gamle Østerby Mølle, der om føje år vil fremstå som en aktiv museumsmølle.
Hvis du interesserer dig for hvad der foregår på en aktiv, lille ø, kan du læse en række gamle nyheder, med mange fotos, på linket nedenfor.
Erhvervsliv
Hovedparten af øens arbejdspladser er indenfor de primære erhverv: landbrug, frugtavl og fiskeri. Desuden er del beskæftiget i service-sektoren, fx. posten. Med 15 ansatte er Skalø Havbrug A/S øens største arbejdsplads. Havbruget opdrætter årligt 600 tons laks, der slagtes på øen i november. De 50 tons rogn "det røde guld" tilberedes af japanske specialister og sælges i Japan som delikatessen "Fejo Sujiko".
Lidt historie
- 10.000 f.Kr. kom de første mennesker til Fejø. Det var nomader, der jagede rensdyr.
- 4.000 f.Kr. opstår øen Fejø, da vandstanden i havet stiger pga. smeltevand fra ismasserne.
- 1231 nævnes Fejø i Kong Valdemars jordebog som "Fæø" (fæ = kvæg). Øen var altså da krongods.
- 1658-59 var Fejø besat af svenskerne. På den tid blev den sidste rest skov fældet for at give varme.
- 1766 bliver Fejøs bønder selvejere, da kronen sælger krongodset. Fejbattingerne, som øboerne kalder sig, har således aldrig haft andre herremænd end Kongen.
- 1810 (ca.) topper indbyggertallet med 1500, og der kommer både jordemoder og læge til øen.
- 1872 findes et sølvbæger fra vikingetiden, fremstillet i Frankrig i det 9. århundrede. En kopi kan ses på ø-museet.
I nyere tid er kvæget næsten forsvundet fra de fede agre. Fejø er idag mest kendt for sin store produktion af kvalitetsfrugt, der er mulig fordi det omgivende hav giver et lidt varmere klima i de kritiske forårsmåneder. De mange frugttræer blomstrer som regel medio maj. Alene det syn er en udflugt værd.









